Kan du ikke læse nyhedsbrevet? Se det online

1. maj 2025

På denne smukke og solrige 1. maj står vi sammen, som vi har gjort i generationer. Sammen på Arbejdernes Internationale Kampdag – 1. maj – for at fejre, for at kæmpe, og for at minde hinanden om, hvad det er, vi bygger vores samfund på: fællesskab, solidaritet og retfærdighed. I tryghed, med respekt for hinanden.

Det er jeg glad for stadig at kunne starte min 1. maj tale med, men det er ingen sikkerhed for at vi kan det i fremtiden.

Vi lever i en verden, hvor tryghed ikke længere kan tages for givet. Krigen i Ukraine raser stadig, konflikterne i Mellemøsten eskalerer, en præsident i USA hvis syn på Europa har ændret sig med Donald Trumps indtagen af Det Hvide Hus - og vi mærker, hvordan den globale usikkerhed også rammer os herhjemme.

Derfor er det vigtigt, at vi styrker vores forsvar og vores beredskab, en opgave vi gerne vil løfte, men som kræver store investeringer og prioriteringer. Fornyeligt hørte jeg at flere danskere har meldt sig til Hjemmeværnet i første kvartal af 2025, end hele 2024, det vidner om at vi vil stå skulder mod skulder – fællesskabet skal være stærkt.

Vi gør det ikke fordi vi ønsker konfrontation, men fordi vi vil forsvare vores frihed, vores demokrati, vores værdier og vores måde at leve på.

Tryghed handler ikke kun om kampfly og soldater – det handler om at kunne se sine børn vokse op i sikkerhed. Om at vide, at hvis noget sker, står vi klar til at hjælpe hinanden.

Og tryghed, ja, det er også fundamentet for vores nære velfærd. Jeg er borgmester i en kommune, hvor vi prioriterer børnene, de unge og vores ældre.

De skal have en hverdag, hvor de bliver set, hørt og passet på. Hvor pædagogen har tid til barnet, læreren har tid til eleven, og hjemmehjælperen har tid til den ældre, der venter på et smil og en hjælpende hånd.

Vores velfærd er ikke en udgift – det er en investering i mennesker. Men vi står også overfor en situation hvor vi skal have en dialog om hvordan vi som fællesskab sikre både at kunne forsvare os, skabe tryghed og leve optil forventningerne om det nære velfærd.

Den 1. maj er arbejdernes kampdag – og låner derfor lige begrebet kampdag. For en uge siden udspillede der lige præcis også en kampdag, eller man kan vist sige at en alen lang kamp fik sin endelige - nemlig en nye abortgrænselov blev vedtaget i Folketinget. En historisk beslutning der cementerer at kvinder suverænt selv bestemmer over egen krop.

En ret, som generationer før os kæmpede for – og som vi i dag slår fast med en ny lov. Det eneste forundrende i det er at vi skulle helt frem til 2025 før det skete, og mere ulykkeligt at mange andre er længere bagud end os, eller ligefrem er gået tilbage ved at forbyde abort.

Og vigtigst af alt er at i vores samfund skal det være den enkelte kvinde, der bestemmer. Ikke politikere. Ikke systemet. Men hende selv.

Vi kæmper også for fremtidens generationer. Klimaforandringerne truer vores verden, men vi har heldigvis valgt handling frem for passivitet. Her i vores kommune tager vi ansvar for den grønne omstilling – og vi viser, at vækst og bæredygtighed kan gå hånd i hånd. Vi tager arbejdet med den Grønne trepart meget alvorligt og gør vores for at det kan og skal lykkedes. Den grønne trepart er ikke bare et projekt – det er et løfte om fremtidens Danmark. Og vi har brug for dygtige folk til at føre det løfte ud i livet.

Men det kræver flere hænder. Flere hoveder. Vi mangler folk, at plante mere skov kommer ikke af sig selv, at omstille vores produktion eller arbejdet med naturen kræver stor faglighed. Det betyder at vi nu, og i fremtiden skal have flere til at tage en erhvervsuddannelse der understøtter opgaverne. 

Vi har en opgave både nationalt og lokalt at sikre at vi har fagligt kompetente folk. Og det er ikke kun i kølevandet på den Grønne trepart vi mangler hårdt specialiseret medarbejdere – det gør vi også ikke mindst på social- og sundhedsområdet, i vores skoler og daginstitutioner og i industrien.

Med de kommende reformer en ny folkeskole, en sundhedsreform og en ældrelov der skal være med til stadighed at sikre en god ældrepleje, gode skoler og et stærkt sundhedsvæsen, så skal vi sikre at vi har medarbejderne til det.

Jeg indledte min tale med at sige: ” Vores samfund bygger på: Fællesskab, solidaritet og retfærdighed. I tryghed, med respekt for hinanden.

Men vi skal ikke lukke øjnene for uligheden, der stadig splitter vores land.

Vi ser ældre mennesker, der har knoklet hele livet, men som må vende hver en krone for at få pensionen til at slå til, mennesker der har villet spare op, men ikke har haft mulighed for det.

Vi ser danskere, der er endt på overførselsindkomst, ikke fordi de vil, men fordi livet ramt dem hårdt. Dem skal vi ikke pege fingre ad. Dem skal vi løfte, og give ikke bare forsvarssikkerhed men sikkerhed og tryghed i hverdagen. Vi ved det alle godt, et samfund kendes på, hvordan det behandler sine svageste.

Kære Venner, socialdemokratiet har altid stået på arbejdernes side og taget ansvaret det gjorde vi i fortiden og det vil vi så sandelig også gøre i fremtiden. Året er 2025, og det betyder samtidig at alle partier gør sig klar til kommunal og regionsvalg. Og i Socialdemokratiet er vi også meget klar, til at fortsat tage ansvar for borgernes tryghed og den nære velfærd.

Jeg vil gerne slå fast, Socialdemokratiet arbejder for fællesskabet, tager ansvar for fællesskabet både nationalt og lokalt - og vi kæmper for Danmarks værdier, også her i Egedal kommune. Det vil vi fortsætte med som borgmesterparti efter den 18. november.

Så lad os stå sammen i dag – som vi altid har gjort. Lad os løfte hinanden. Lad os kæmpe videre for det Danmark, vi tror på. Et Danmark, hvor vi aldrig giver op på nogen.

Glædelig 1. maj!