Kammerater,
I en tid hvor vi tager temaer som den glemte kvinde kamp må vi ej forglemme den glemte arbejderkamp, især ikke på 1. Maj. Den glemte arbejderkamp jeg snakker om, er kampen mod nul timers kontrakter, kampen mod at 300.000 danske lønmodtagere ikke har sikkerhed i deres egen levebrød. Det er skræmmende. Det er et tal der hører til på Arbejdermuseet IKKE i en rapport fra 2021. Vi elsker at sammenligne os med vores naboer vise vi er en mere udviklet samfund der gavner det arbejdende folk, men på den her front er 0 timers kontrakter mere udbredt end det er i Storbritannien, det burde chokere alle der kalder sig rød.
I Danmark bygger vi på ideen at man har et fast arbejde, betaler sin skat, betaler for sin pension at man er sikker i det men, for 5% af Danmark er det ikke sådan. Her ved man ikke hvor meget men tjener om måneden, man ved ikke om man bare er på kontrakt uden at få løn, man kan risikerer at stå uden for pensions ordninger og man står ekstremt ubeskyttet på arbejdsmarkedet. 0 timers kontrakter er modsætningen til den samfundsmodel vi søger som Socialdemokrater, udnyttelse har ingen plads i det danske samfund.
Hvis jeg sagde at der ventede jer et job hvor du ikke har ret til barsel og hvor du ikke har ret til løn under sygdom, ville du nok tænke at job var i Amerika eller det der er værre. Men nej kære venner, det er lige her i Danmark, lige i septemberforligets hjemland i velfærdsstatens oprindelsesessted. Selv om mange i det danske samfund tager disse rettigheder for givet, kan 74% af 0 timers arbejder melde at de ikke har sygedage, og 55% har ikke ret til barsel. Når vi snakker om barselsfordeling mellem mor og far må vi ikke glemme at for nogen så har hverken mor eller far barsel. Det er for dårligt. Uligheden hersker, den gør det bare i skyggerne.
Kampen mod 0 timers kontrakter skal være en fælles kamp for vores bevægelse, indtil videre har fagbevægelse løftet opgaven og sikret et forbud på 0 timers kontrakter i detail handlen, men vi trænger det bedre, vi skal fagbevægelse og Socialdemokrati lede kampen for et Danmark frit af udnyttelse. Kampen tages i den politiske verden og i den faglige verden, i Halfdan Rasmussens ord ”Der findes ingen ønskekvist, som kan erstatte kamp og strid. Det eneste vi har i dag at sætte op mod magt og vold er styrken som udspringer f de svages stærke sammenhold.”

27% af unge danskere har nul timers kontrakter, det betyder at 1⁄4 af unge lønmodtagere ligger uden for vores bevægelse ligger uden for retten til sygedage og barsel, hvis vi skal se en verden hvor unge skal have flere børn skal en fjerde del af dem ikke være uden for ret til barsel og sygedage. Uden at alle har disse rettigheder er samfundet ikke lige. Vi kan ikke forvente at vores bevægelse bliver ung hvis vi ikke er der for dem.
Vi må forstå vores plads i verdenen og hvad vi er til for. Vi må rænke ryggen og stå helt klar uden undskyldning og tage den her kamp op. For os kan mindre uretfærdighed ikke være godt nok, uretfærdighed uændret af hvor lille det er er stadig uretfærdighed. Vores amp bliver ikke nem, arbejdsgiverne ville sige at sådan er brancherne bare bygget, men vi må ikke lade os stoppe af brancher der ikke ville forandre sig ud af udnyttende ansættelsesforhold.

Når den Europæisk højrefløj herunder EPP og Renew Europe ville reducerer arbejdsmarkedsregler i EU, der ville sætte arbejdere på tværs af EU's grænser dårlige stillet. Når vi har en dansk venstrefløj der ikke har andet at tale om end deres utilfredshed med reformer og aldrig ville kunne konkretisere deres politik til noget betydningsfuldt, de har bevist at nemlig kun vi kan tage ansvar, for dem er ansvar et beskift ord forbundet med realistisk forandring. Så må vi Socialdemokratiet og Fagbevægelsen tage tilløb i ansvar og samle op der hvor landets politiker taber arbejderne på gulvet og sikrer dem deres rettigheder. Vi skal være samfundets banebrydende bevægelse der tager det først skridt.
Historisk set når vi tager et skridt, så løber resten af samfundet for at følge med os. Lad os
tage sådan et skridt nu.

Så kammerater, i 1. Majs ånd må vi som bevægelse sørge for at der ej er nogen fordømte her på jorden og især ikke i Danmark. Lad os stå sammen om vores arbejdere og deres rettigheder og sørge for at 0 timers kontrakter atter kommer ind på museet og væk fra arbejdsmarkedet.