Skolestruktur: At finde den rette vej for vores børns fremtid
Efter at have gennemgået de mange høringssvar vedrørende skolestrukturen, er det tydeligt, at dette er et emne, der berører mange. Der er mange forskellige synspunkter, og hver har sin egen berettigelse og relevans. Det er afgørende at anerkende, at vi alle deler det samme mål, nemlig at sikre den bedste uddannelse for vores børn.
Dog er det i enhver kompleks beslutningsproces høringssvarene, der kan være afgørende. Nogle høringssvar var desværre ikke tydelige nok, hvilket skabte en udfordrende situation, der påvirkede vores syn på den ønskede struktur.
Derfor har vi i Socialdemokratiet, Venstre og det Konservative Folkeparti brugt ekstra energi på at få præciseret de manglende nuancer i de modtagne høringsvar, og er derfor nu landet på at vælge løsningen med de 6 distrikter, så både Stenløse og Smørum efter ønske nu kan dele distriktet op.
Vi sætter stor pris på skolebestyrelsernes og medarbejderes bidrag, der har været fundamentale i vores bestræbelser på at forme en skolestruktur, der skaber den bedste fremtid for vores børn.
I vores fortsatte bestræbelser på at tilpasse og forbedre skolestrukturen opfordrer vi i Socialdemokratiet, Venstre og Det Konservative Folkeparti til en åben dialog og samarbejde. Sammen kan vi skabe en vej, der ikke kun sikrer den bedste uddannelse for vores børn, men også styrker fællesskabet og demokratiet.
Det næste større træk vi igangsætter er ”Sammen om Skolen i Egedal”, hvor vi sammen skal blive kloge på, hvordan vi lokalt sætter skolerne fri.