Så er det Arbejdernes internationale kampdag og den skal fejres for der er stadig meget at kæmpe for, jeg har i min tale valgt følgende overskrifter
Tryghed/sikkerhed – Velfærd – Klima
Tryghed og sikkerhed fordi vi nu har krig i Europa i Ukraine og derfor er vores tryghed er under stærkt pres. Det er et pres vi ikke havde set komme for bare 1 ½ år siden. Et pres der betyder meget for hele den vestlige verden.
I Danmark har vores folketing besluttet at yde støtte til Ukraine på mange forskellige måder og i landets kommuner hjælper vi de flygtede så godt vi overhovedet kan med arbejde, skolegang og boliger.
Her i Egedal har vi flygtninge der er i arbejde og går i skole og vi forsøger at hjælpe dem med en så normal hverdag, som vi kan. Dette arbejde har ikke kunne lade sig gøre uden de mange frivillige borgere der rækker ud og hjælper hvor de kan.
Derfor skal I have en stor, stor tak for jeres utrættelige arbejde.
Krigen i Ukraine betyder også at Danmark er i gang med at forøge sin militære indsats, der er brug for mennesker der kan forsvare Danmark. Og det koster mange, mange penge.
Men militæret er i mange årtier blevet udsultet så meget, at der hvor min søn er soldat nu, er forholdene så nedslidte, der er simpelthen intet sket siden 1989, hvor hans morfar var genindkaldt. Deres indkvartering og materiel er i så dårlig forfatning, at det slet ikke er tidssvarende. Det er så vigtigt at de der skal forsvare vores land har de forhold og det materiel et moderne forsvar skal have.
Blandt andet derfor er vores velfærd også under max pres, vi har kun de penge vi har og derfor er en benhård prioritering nødvendig.
Kommunerne er pålagt besparelser på 6 mia kr. Derudover har vi pt en høj inflation der også betyder større udgifter end forventet for kommunernes økonomi.
Forventningerne til den offentlige service stiger. Det sker samtidig med, at økonomien er presset. Der er færre penge til rådighed i kommunerne. Det skaber et krydspres mellem borgernes forventninger, som vokser, og kommunernes økonomiske muligheder, som bliver mindre.
Vi kan ikke løse det ved at skære ned på administrationen – der er allerede skåret ind til benet på rådhusene rundt om i landet. Det er ikke et valg mellem kolde og varme hænder, Det er et spørgsmål og at få alle hænder til at række.
Samtidig er vi udfordret på stor mangel på arbejdskraft til at løfte opgaver på alle velfærdsområder.
Vi skal derfor have motiveret flere unge til at vælge velfærdsuddannelserne.
De seneste mange år er levestandarden i Danmark kun steget. Fra finanskrisen til i dag er det næsten kun gået fremad, hvilket kan aflæses i antallet af iPhones, Teslaer og samtalekøkkener. I takt med, at vi kan købe det, vi har lyst til, stiger vores forventninger til den offentlige velfærd. Vores forventning er, at vi skal have det, vi er berettigede til. Vi forventer, at velfærdssamfundet står til rådighed for os, når vi har brug for det.
Vi skal fortsat have råd til det nødvendige. Dem, der har brug for fællesskabet skal selvfølgelig have hjælp. Man skal kunne forvente at få det, man har behov for – ikke mere. Og forventningen om, hvor stort ens behov er, er man også nødt til at justere i lyset af situationen.
Velfærdssamfundet er ikke kun en serviceinstitution - det er også et fællesskab. Hvis man kun ser velfærdssamfundet som en leverandør af ydelser i forskellige livssituationer, vil utilfredsheden med velfærden automatisk stige. Risikoen er, at individer og forskellige samfundsgrupper kæmper indædt for deres egne behov på bekostning af andres behov.
Det må ikke ske. Uanset om man ser verden fra kommunens eller statens perspektiv, er medierne fyldt med enkeltsager, som på hver sin vis udstiller enkeltsager, hvor den ene eller anden myndighed har fejlet.
For at løse samfundsproblemer må man først kaste lys på dem.
Det må til gengæld aldrig blive sådan, at vi kun løser problemer for dem, der har ressourcer og forbindelser til at belyse netop deres konkrete eller principielle sag.
I det offentlige Danmark er vi nødt til at have roen og modet til at stå ved vores beslutninger, også når vi rammes af kritik.
Derfor er det også her vigtigt at vi står sammen for at finde de bedste løsninger indenfor de rammer vi har at arbejde med. Og det gør vi ved at inddrage de det handler om, så vi i fællesskab kan finde gode løsninger.
I en 1.maj tale er det oplagt også at tale om klimaudfordringerne
Kommunerne står for halvdelen af den offentlige CO2-udledning i Danmark. Derfor er det også en vigtig samfundsopgave for kommunerne og selvfølgelig også her i Egedal.
Kommunerne er dem der er tættest på borgerne og har derfor et kæmpe potentiale for at vejlede og inspirere til at leve klimavenligt. Det er nødvendigt. Vi kan ikke på samme tid skabe mere vækst og forbrug og samtidig nedbringe CO2 udledningen.
I kommunerne driver vi bl.a. skoler, daginstitutioner og plejehjem og vores bygninger og personale sætter naturligt et betydeligt klimaaftryk.
Her i Egedal har vi 3700 medarbejdere fordelt på 150 separate arbejdspladser i hver deres bygninger. Hjemmepleje og sygepleje færdes rundt i kommunen på cykler og i biler – som er ved at blive udskiftet til El-biler.
Ud over det direkte klimaaftryk kommunen sætter gennem egne bygninger og drift, tegner vi også en del af rammerne for borgernes liv. Vi påvirker deres rammevilkår gennem byggetilladelser, placering af institutioner og ufatteligt mange andre beslutninger Her har vi et stort ansvar for at tænke klimavenligt. Men det er også kommunens ansvar at påvirke de enkelte til selv at tænke og handle klimavenligt.
De store klimatiltag i vores hjem, f.eks. energiomlægning- eller optimering, kan være en betydelig investering for en familie. Vi prøver et skabe en ramme, hvor familierne kan se, hvad man kan få ud af klimainvesteringerne. Det enkelte menneske skal selv reflekterer over nytten af at lægge klimavenligt om. Det skal være af lyst og omsorg for de kommende generationer.
Bæredygtighed handler om mere end klima
En af de største belastninger af klimaet kommer fra vores forbrug. Det kan siges helt enkelt: Vi kan ikke forsætte væksten i forbrug og blive CO2 – neutrale. Det er nødvendigt at stoppe op.
Det en oplagt opgave for kommunerne, at påvirke borgerne til at forbruge mindre. Det kan gøres ved gode eksempler og oplysning.
Det er- på alle måder- bæredygtigt at bremse væksten i forbruget. Den konstante vækst i forbruget bredt forstået, er også med til at drive væksten i antallet af angst og stress-lidelser, som er blevet til folkesygdomme. Det giver ringere livskvalitet for den enkelte og betyder et økonomisk tab for samfundet.
Klimakrisen giver også anledning til at stille spørgsmålet. Hvad giver os livskvalitet, som mennesker.
Kan vi indrette vores arbejdsliv på en anden måde? Kan vi understøtte det enkeltes menneskes liv, så vi får mere overskud til at tage mere ansvar for klimaet?
Måske ville det give bedre livskvalitet, hvis vi turde arbejde lidt mindre, tjene lidt mindre og have mere tid.
Det ville fjerne en del af de ting, som er klimamæssigt dyre: transport og store forbrugsgoder. Det ville gavne godt i klimaregnskabet og ville måske være med til at give mindre stress og bedre livskvalitet.
De overvejelser var der flere der havde før coronaen, men blev aktualiseret af, at mange var tvunget til at arbejde hjemme.
I Egedal satser vi på at gøre klimaet nærværende for borgerne. Egedal kommune har ansat en naturvejleder, som underviser børn i hverdagene og åbner op for familierne i weekenderne.
Mange er blevet fremmedgjorte overfor naturen.
Ved at give livskvalitet og oplevelser for familierne er naturvejlederen med til at gøre familierne mere komfortable i naturen.
Vild med Egedal kender de fleste nok allerede, her kan man få frøblandingen med 18 oprindelige nordiske blomster og urter som kan bidrage til biodiversiteten. Det kan virke som en lille ting, men bliver meget nært og meget synligt. Det er nemmere at involverer sig i noget, man kan se og som gør en forskel.
Men hvilken værdi har vilde blomster og lejrbål, når store fabrikker, benzinbiler og flytrafik forsat udleder CO2 i næsten samme omfang som de hele tiden har gjort? Stor værdi. Det gør klimaudfordringerne og de mulige løsninger mindre abstrakte, når man selv har et tæt forhold til naturen og dens ressourcer. Klimaet og naturen bliver mere nærværende.
Men i den sidste ende er det enkelte menneskes beslutningskraft, der flytter noget til gavn for klimaet.
Der er ingen tvivl om at vi i fremtiden stadig har meget at kæmpe for og kæmpe imod, og sammen kæmper vi stærkest.
Rigtig god 1. maj
