Af Frank Jensen

Socialdemokratiet 150 års jubilæum

Vi fejrede de 150 år lokalt. Se hvordan her

I dag fejrede Socialdemokratiet sit 150-års jubilæum i blafrende storm, regn og solskin fra en klar himmel. Både i Smørum Centret og Egedal Centret blev der delt jubilæumsfoldere og roser ud. Det kan mærkes at Egedals beboere er ved at være klar til valgkampen for dagen har budt på mange snakke og fredagsglade mennesker.

I halvandet århundrede har Socialdemokratiet været den drivende politiske kraft i Danmark.

Vi har været med til at sikre et aftalebaseret arbejdsmarked, et helt unikt velfærdssamfund og givet danskerne frihed til at blomstre.

Socialdemokratiet blev stiftet i efteråret 1871 af Louis Pio, Harald Brix og Paul Geleff.

Formålet var at organisere den hastigt fremvoksende arbejderklasse på et socialistisk grundlag. Det er stadig vores formål i dag. I Egedal er medlemmerne dog mere blandet i dag, men værdierne er de samme.

Socialdemokratiet i Egedal glæder sig til valgkampen, hvor vi er gået i valgforbund med De Radikale Venstre, som vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med.

Borgmesterkandidat Vicky Holst Rasmussen: ”Socialdemokratiets 150-års jubilæum i dag er en stor festdag og den helt perfekte måde for os at markere det kommende Regions- og kommunalvalg!”

Gademøde - 150 år - Billede 2 Gademøde - 150 år - Billede 4 Gademøde - 150 år - Billede 3