Kvaliteten i vores daginstitutioner er løftet
Dagtilbud

Kvaliteten i vores daginstitutioner er løftet

- Morten Lyager

Publiceret: Egedalposten
Tidspunkt: 19. oktober 2025


Det er ikke godt nok, når vi som kommune ikke lever op til minimumsnormeringerne i vores daginstitutioner. Det handler om børns trivsel og om at give personalet ordentlige rammer til deres arbejde.

Udfordringen er, at vi har et budget, der ligger helt på kanten. Hvis det lykkes os at ansætte flere pædagoger, som vi meget gerne vil, betyder det færre pædagogmedhjælpere. Det giver samlet set færre hænder, og så tipper balancen. Kravet er maksimalt 3 børn pr. voksen i vuggestuer og 6 børn pr. voksen i børnehaver, men det har vi desværre ikke helt formået at leve op til i 2024, selvom vi har arbejdet målrettet for det.

Derfor gik vi i Socialdemokratiet til årets budgetforhandlinger med et ønske om at forbedre normeringen med blot 0,1 barn pr. voksen. En forbedring, der ville koste 10,9 mio. kr. ekstra. Det lykkedes os at skaffe 5,3 mio. kr. Men kvalitet handler om mere end bare normeringer. I Socialdemokratiet har vi derfor også arbejdet målrettet med en række konkrete tiltag, som allerede nu gør en stor forskel:

Styrket forældresamarbejde: Vi har givet forældrerådene i vores institutioner mere ansvar og indflydelse. Det gør det både sjovere at engagere sig og skaber større ejerskab og fællesskab omkring børnene.

Fuldmadordning lavet i institutionen: Endelig er det lykkedes os at få testet en model, hvor maden laves i institutionerne af en madmor. Tre institutioner er i gang, og fire nye kommer med i 2026. Det har været et mangeårigt ønske fra Socialdemokratiet, som nu endelig ser ud til at lykkes. Vi håber meget, at vi i det kommende byråd kan fortsætte denne udvikling.

Bedre legepladser og udeområder: Under corona blev mange legepladser slidt hårdt, og vedligeholdelsen haltede. Det lykkedes os i budget 2024 og 2025 at skaffe ekstra midler til at løfte vores legepladser og udearealer, noget der allerede nu tydeligt kan ses flere steder.

Flere faglærte og bedre uddannelsesmuligheder: Vi har haft stor opmærksomhed på rekrutteringsudfordringerne. Der er mangel på uddannede pædagoger i Danmark, så vi skal passe på dem, vi har, og kæmpe ekstra meget for at få flere. Derfor har vi i Socialdemokratiet haft stort fokus på, at kommunen prioriterer bedre uddannelses muligheder for elever og pædagogmedhjælpere, så flere har lyst til at uddanne sig. Samtidig har vi givet lederne bedre mulighed for at styrke deres kompetencer.

Jeg er meget tilfreds med den retning, vi har sat for vores daginstitutioner. Selv i en tid med stramme budgetter og mangel på hænder er det lykkedes os at løfte kvaliteten markant, både