Line Andrup
Egedals lokale regionskandidat

Line Andrup

Egedal

Line Andrup

Beskæftigelse
Selvstændig: Administration og regnskab

Familie
Den er jeg glad for og har en datter på 24 år

Foreningsliv
Mest aktiv hos Røde Kors, Sind og Gymnastikforening

Hej med dig

Jeg er kandidat til Regionalvalget 2025, fordi jeg gerne vil gøre en forskel i vores fællesskab og meget gerne vil være en del af den spændende rejse med sundhedsreformen og psykiatriplanen.
Jeg har indtil videre oplevet 47 somre og fordeler min tid og energi i familieliv, foreningsliv og arbejdsliv.
Familien gør livet værd at leve, arbejdslivet giver mulighed for at leve og foreningslivet blev allerede i mine teenageår en del af mit selvbillede.
Fællesskab er meget vigtigt for mig og det er heldigvis altid muligt at finde noget at være fælles om - bare referencerammen er stor nok.


Hjertesager

Lighed
Jeg vil gerne arbejde for mere lighed i vores sundhedsvæsen. Lighed mellem fysisk og psykisk behandling, mellem land og by, mellem diagnoser i både forskning, udredning og behandling, mellem køn i fx forskning og mellem de kommunale tilbud, der er til fx psykoedukation, genoptræning og hjælpemidler.

Nærhed
Jeg vil gerne arbejde for flere nære tilbud, sådan at vi alle har bedre mulighed for at blive optimalt undersøgt, udredt og behandlet - uden at skulle booke en overnatning et andet sted i landet.
Og for at de mindre opfølgninger og undersøgelser kan ske lokalt enten hos egen læge eller hos et sundhedscenter/ lokalhospital

Oversete sygdomme
Jeg vil gerne arbejde for, at vi i Danmark tager de oversete sygdomme og udfordringer alvorligt. Sådan at der bliver lyttet til patienternes fortælling og at de ikke bare bliver slået hen - fx med "Jamen det er jo bare en del af kvindelivet" Der skal findes mulighed for, at en patient/ borger med mange symptomer og/ eller mistrivsel, kan få et samlet billede, da det kan give en mere nøjagtig diagnose.